John Irving, Sidste nat i Twisted River, Diamanten

John Irving
i Diamantboghandlen 31.05.2010




Født 1942. Modtaget National Book Awards og en Oscar.
Var i Diamanten i anledning af hans seneste roman:
Sidste nat i Twisted River.

Romanen har været tyve år undervejs. Ender med titlen på bogen, sådan som i Garp. Irving siger: Only once before in The World According to Garp which was my fourth novel have I been able to insert the title of the novel into the last sentence. Strukturen i historien betyder meget for Irving. I starten er der et Bob Dylan citat. I sangene er der noget der går galt. Noget med at forlade byen. Løbe væk fra en dårlig fyr. Romanen handler også om at stikke af fra noget dårligt. Tilfældighedernes tilfældighed spiller ind og spiller pus. Irving levede back-stage i sin barndom. Lærte dér skuespil, spillere og publikum at kende - og hvad der virkede på scenen. Han skal kende fremtiden for sine figurer inden han begynder at skrive. Laver så en road map til romanen. Tænker ikke på hvad der skal ske i romanen, når han skriver, for det ved han på forhånd. Men det han tænker på er sproget og hvordan det virker. Han havde en stor forfatter og humanist Kurt Vonnegut (1922-2007) som lærer. Han fortalte Irving noget, som var specielt for ham, (men han fortalte det samme til alle, sagde Irving med et smil). Romanen er en slags hommage (hyldest) til Kurt Vonnegut. Han indgød alle forfatterspirer mod og håb til fremtiden. Han vidste hvad unge forfattere var bange for. "You may be lucky he said. And you beleved him - fortalte Irving. John Irving fortalte om sine bøger og også den sidste: Der er mange ulykker i mine bøger. Hvis du lever længe nok vil du forstå fra din barndom, hvorfor du er den voksne du er. Mellem barndom og voksenhed er der ulykkerne. Hvis historien jeg skriver ikke forskrækker mig selv, hvordan kan jeg så tro at læserne vil blive påvirket af teksten. Personer har mistet noget i hans historier. Der er forældreløse i bøgerne. Samtidig en barsk humor. Han opfatter sig selv i sine første bøger som a comic novellist. Han siger om sit forfatterskab: Jeg er nået den alder, hvor jeg ikke mere interesserer mig for min plads (litterært). Der er flere afsluttede værker bag mig end foran mig. Jeg er tilfreds med hvad jeg kan. Når jeg slutter en bog er der 2,3,4 nye jeg kan skrive bagefter, jeg ved bare ikke hvilken. Hvad vil du gøre de næste tre - fire år? Det er spændende. En slags musik der venter på mig. - Han udtrykte at Charles Dickens betød noget for ham. Og Gøg og Gogge. - Om ideer: Jeg underholdes ikke af ideer. Jeg var i barndommen i teatret og oplevede teatret fra back-stage. Jeg så skuespillerne øve. Og publikum reagere. Jeg er interesseret i psykologi, i følelser. Jeg kendte stykket bedre end publikum og så om stykket var godt ved at iagttage publikum. Lo publikum eller græd de ved slutningen af stykket var afgørende. Det følelsesmæssige var vigtigt. "It is about the emotionel things it matters". - En bog der kun har været i mine tanker i 6 år er usædvanligt for mig, men det er min nye bog som jeg skriver på. (Efter Sidste nat i Twisted River). Hvis jeg har slutningen på en historie ved jeg hvordan jeg kommer derhen. The fiction in the fiction.

Lindhardt & Ringhof forlag skriver om bogen Sidste nat i Twisted River: Romanen starter i 1954 i feltkøkkenet på en skovnings- og savværksboplads i den nordlige del af New Hampshire, hvor en ængstelig 12-årig dreng forveksler den lokale betjents kæreste med en bjørn - med katastrofale konsekvenser.
Både drengen og hans far må flygte fra Coos County til Boston, videre til det sydlige Vermont og til slut til Toronto - jagtet af den uforsonlige betjent. Deres eneste beskytter undervejs er en stærkt frihedssøgende skovarbejder, som gang på gang hjælper dem i deres fortvivlende flugt.
Historien bevæger sig geografisk og over tid, således at den foruden at være et rørende portræt af et far søn-forhold også bliver de seneste fem årtiers amerikanske historie.
Last Night in Twisted River udmærker sig ved at have John Irvings velkendte og elskede univers af personer og situationer, som både rummer stor komik og dyb alvor, og det hele fortalt med hans særlige stemme.

John Irving har bl.a. skrevet følgende romaner: Verden ifølge Garp (da.1980), Hotel New Hampshire (da. 1984), Æblemost reglementet (da. 1986), En bøn for Owen Meany (da. 1989), Barn af et Cirkus (da. 1994), Indtil jeg finder dig (da. 2005), Sidste nat i Twisted River (da. 2010).

C:Tommy Flugt

Tilfældighedernes underfulde spil...

Vi kender det allesammen.Tilfældighederne. Og hvis jeg ikke var blevet hjemme i lørdags havde der ikke været nogen til at tage fastnettelefonen. Hvis ikke jeg sad og læste i stuen havde jeg ikke hørt den. Jeg kunne være gået en tur eller i bad. Eller være taget med min kone til Holbæk, som vi normalt gør sammen. Jeg har haft influenza en uges tid og var kommet i vane med at blive hjemme. Derfor hørte jeg telefonen og tog den for alle tilfældes skyld.

Det ringede kvart i elleve lørdag den 6. marts.

Jeg ved ikke om det statistisk kan lade sig gøre at tale om tilfældighedernes tilfældighed. Men af alle tilfældighederne synes jeg at dette var den mest tilfældige tilfældighed. Ikke at den dermed var umulig, men at den som tilfældighed var noget særlig. Og satte mig i en tilstand af svævende tilfældighed. Sådan for tilfældets skyld var det en god position at befinde sig i da jeg hørte stemmen sige:

"Er det hos Tommy? Det er Einar Már. Jeg er på Biblioteket i Holbæk sammen med Peter Laugesen og et orkester. Vi skal læse op. Har du tid til at komme?"

Det var helt uvirkeligt. Drømte jeg eller var jeg vågen?

Hvordan kunne de to store digtere være i Holbæk uden jeg havde hørt om det? Jeg holder da ellers mange aviser også den lokale, men det sagde mig ikke noget. Biblioteket havde heller ikke meget om sådan et møde. (Det viste sig at de havde noget om Peter Laugesen og orkestret Strøm, men ikke et ord om den store Islandske digter Einar Már Gudmundsson.) Men nu var han i røret og jeg kunne genkende hans stemme. Der var ikke noget at tage fejl af. På mit spørgsmål om hvornår de skulle optræde, forhørte han sig og sagde så at de skulle begynde 11.30.

Jeg fik travlt. Bestilte taxa. Hurtig barbering og bad og så ud til taxaen, der kom lige netop som jeg trådte ud af døren påklædt. Da jeg gik ind på biblioteket var musikerne netop lige begyndt at varme op. Et fantastisk orkester STRØM ledet af Christian Vuust på tenor saxophone, Jacob Buchanon på flygelhorn, trompet, Jacob Bro, guitar, Nikolai Munch-Hansen bass og Jeppe Gram på Trommer. Videokunstner Iben West kreerede baggrundsbilleder til seancen. Og så trådte de to digtere til og skiftedes til at have oplæsninger til musikken eller recitationer. Det var et stort flow ind og ud af hinandens roller og musikken forenede og formidlede hele oplevelsen i et stort intenst og uafbrudt forløb indrammet af Wests videobilleder.


Det var mageløse timer i selskab med den strømmende musik, de levende billeder og to af Nordens største digtere. Et akademimedlem Peter Laugesen, der er en dreven recitator og nordisk råds litteratur prismodtager Einar Már Gudmundsson. Hele seancen sker samme dag som Island har valg om økonomien. Einar Már benyttede lejligheden til at læse op fra sin Hvidbogen om Krisen på Island og bl.a. sit digt fra Ræk mig nordlysene (Digte i udvalg, Vindrose 2004):

Kampråb fra nord

Du som har dit hjem
på en ø i hjertet
og himmelrummets vidder, et fortov under dine fødder:

Ræk mig nordlysene!
Jeg vil danse med den yngling
der holder på stjernerne

Vi flår skindet af mørket
og skærer hovedet af elendigheden.

Det var et ganske særligt møde på en ganske særlig dag i en helt tilfældig by og ingen havde rigtig hørt om dette arrangement. Og lokalavisen var ikke særlig behjælpelig. Var tv eller radio til stede - nej, det var åbentbart for langt ude på landet. Og når landet ikke rigtig vil være sig selv bevidst og reklamere for tingene, så bliver det rene tilfældigheder om man kommer eller ej. Her kom tilfældigheden i form af et telfonopkald undertegnede til gode. Det er jeg taknemlig for. Der skete virkelig noget i lørdags på Holbæk Bibliotek.

Tommy Flugt

Fotos af TF. Øverst: Einar Már Gudmundsson, midterste billede: Peter Laugesen reciterer digte og nederst: Einar Már Gudmundsson og Wests videokunst.


Skæbnedag for Island: http://politiken.dk/fotografier/soundslides/article917400.ece

Joan Miró på Arken

Dagen fødes fra 1964 - Billedet skal være frugtbart. Det skal lade en verden opstå. Joan Miro.En fyldt sal på Arken til åbningen af den store Joan Miró udstilling tager ikke fejl. Der var grund til forventning til udstillingen af den sene Miró - kunstens gartner. Udtrykket er hans eget idet han opfattede verden som levende og organisk bare man er lydhør over for materialets iboende kraft, så gror værkerne frem. Udstillingen fokuserer på den sene Miró hvilket betyder at det hovedsageligt er værker fra hans nye atelier på Mallorca, hvor han i den periode primært arbejdede med skulpturer. Det ses på udstillingen, hvor skulpturen er rigt repræsenteret. Og det er godt, for de fremkalder megen munterhed og glæde i al deres finurlighed.Udstillingen rummer 109 værker udlånt fra Fondation Maeght så det er en stor udstilling Arken har fået i lasten. Joan Miró (1893-1983) er spansk-catalansk kunstner og født i Barcelona. Ved siden af at han studerer på handelsskolen går han også på byens kunstakademi. I 1918 har han sin første soloudstilling i Barcelona og i 1919 møder han Picasso i Paris og et livslangt venskab opstår. I 1921 får han sin første soloudstilling i Paris og så går det slag i slag. Han har stort set kendt alle de store kunstnere fra perioden, malere som digtere. Ernst, Eluard, Arp, René Magritte, Salvador Dalí og Louis Bunuel. I 1935 udstiller han på surrealistudstillingen i København. Han udstiller løbende over hele verden.

I 1956 bosætter han sig permanent i Palma de Mallorca. Han har løbende store retrospektive udstillinger på de største museer og gallerier i hele verden. Nu også en stor udstilling på Arken.

Der er udarbejdet et glimrende katalog til udstillingen med et væld af artikler og billeder fra udstillingen. Arken inviterer indenfor til en god udstilling. Benyt muligheden.

Man kan ikke lade være med at læse med på Mirós skulpturer. Her en publikummer der forklarer sin kone hvad han genser i skulpturen. Han så en gammel maskine fra en arbejdsplads genopstandet som kunstværk i gartnerens hænder.

Arken 23. januar til 30. maj 2010.

http://www.arken.dk

Tommy Flugt