EN GENERALFORSAMLING I DANSK PEN
Af Tommy Flugt
Det er forår og generalforsamlingstid og mødested for
medlemmerne. Her kan hannerne puste sig op og hunnerne byde sig til. Har været
til mange af den slags i årenes forløb, men ingen er som generalforsamlingen i
Dansk PEN, hvor præsidenten (sådan hedder han i disse luftlag) gennemgik
årsberetningen på ca. tre kvarter og henviste så foruden til en 20 siders
skriftlig beretning som var udsendt. Det var en ganske udførlig beretning og
hans mundtlige gennemgang var alt fyldestgørende og formandens beretning blev
da også godkendt med applaus. Et stort og sagligt og alvorligt arbejde var
udført i årets løb og der var grund til at være tilfreds med resultatet. Pænt
fremmøde endda og en del nye ansigter.
Da Pens mål er at kæmpe for ytringsfriheden, ligegyldigt hvor
den udsættes for trusler, at skabe forståelse mellem forfattere og skribenter
af enhver nationalitet samt at arbejde for bevarelse af verdens litteratur, så
skulle man formode, at der hvor dét gav problemer var det man skulle
koncentrere sig om og diskutere sådan en aften. Fx hvordan man aktivt kunne deltage
i at hjælpe betrængte forfattere i verden. Og gør det. Eller man kunne drøfte
forståelsen af Hadetale, en af de centrale ideer i Pens historie. Men det er
ikke det man er kommet til generalforsamlingen for. Man er kommet fordi noget
er i gære efter Paris og København angrebene på ytringsfriheden. Og så snart
den ordinære generalforsamling er overstået og man er fremme ved bemærkninger ved
afslutningen trækker den afgående formand et eksklusionsforslag frem rettet mod
et bestyrelsesmedlem for illoyalitet. Og så trådte der en særlig stemning til.
Den anklagede holdt en lang forsvarstale og forsøgte at forklare sine
bevæggrunde og fandt ikke at der var grund til at bortvise hende fra bestyrelsen.
Hun havde lavet en erkendt fejl og det måtte så være det. Men det var det så
ikke, for forsamlingens overvældende flertal valgte at følge formanden og
bestyrelsen og udelukke hende fra bestyrelsens arbejde. Ikke fra foreningen.
Nu var det at i hvert fald to nye medlemmer viste deres
interesse for generalforsamlingen og dens virke, det var kendisserne som også
kendte det udelukkede bestyrelsesmedlem. De kaldte det en farce. Begge to i
deres sociale medie platforme dagen efter og det kom naturligvis JP og
Berlingske for øre, så de begge kunne komme i avisen. Ligeledes kom så denne
del af Pens arbejde i avisen, og indtil videre er det ikke lykkedes mig at
finde andet om Pens arbejde. Men sensationen er i avisen og avisen har taget
parti. Den illoyale kendte forfatter, ytringsfrihedens bannerfører ifølge aviserne
var bortvist. Mads Brügger fra Radio24syv gav aviserne mulighed for at skrive
om det ud fra hans synsvinkel. Mens jeg var til stede den aften sagde han ikke
et ord, men det var tydeligt fra starten at han kendte forfatteren, da de
hilste hjerteligt på hinanden i starten. Måske havde han fået lidt at vide på
forhånd. I hvert fald var han lige meldt ind i Pen og efter den oplevelse
meldte han sig ud igen. Det større engagement ses ikke i den handling. Han blev
blot brugt som en lille rapportør til aviserne og en vennetjeneste. Den slags
medlemmer kan foreningen godt undvære. En anden ping var journalisten, der har
taget monopol på ungdomsoprøret, Øvig Knudsen. Sært nok havde han også lige
meldt sig ind og ville dagen efter melde sig ud igen. Nogen stor solidarisk
kampfælle fik Pen ikke i denne omgang. Han skriver, at han er enig med alle til
gårsdagens generalforsamling i, at Birgitte Kosovic har begået en fejl, men det
foranlediger ham ikke desto mindre til at udtale sit ubehag ved beslutningen om
at udelukke den illoyale forfatter fra Pens bestyrelse. Og han meddeler at han
udmelder sig af foreningen, ligesom forfatteren også meddeler at hun vil trække
sig helt ud af foreningen. Hendes illoyalitet kommer til at skade foreningen i
lang tid. Om man vil det eller ej. Skaden er sket. Og der var medvirkende
sufflører til det.
For ti år siden havde vi den store JP tegningesag og især
Flemming Roses medvirken. Det var en sag der gav dønninger den gang og medførte
at en Hedegård søgte optagelse i Dansk PEN. Dengang var en ung mand Klaus
Rothstein formand og kunne ikke rigtig finde ud af at takle den sag, så det
gjorde en indkaldt forsamling for ham og ville ikke optage Hedegård. Det kom dog
ikke så vidt, for han havde anet forløbet og lod være at ansøge om medlemskab
af Pen, men startede sit eget Trykkefrihedsselskab, hvor han fik samlet en
lille menighed for den totale frihed til at fortsætte sjoflingen af muslimer i
Danmark. Altså stik mod ånden i Pen. Samme Rothstein lod være at genopstille
den gang. Her ti år efter spillede han en lille rolle i forløbet om Birgithe
Kosovic, det var ham der afleverede det fældende bevis, den rygende pistol til
bestyrelsen. Han havde modtaget det famøse brev fra hende og rettede
henvendelse til foreningen, som så tog affære. Tilbage er at beklage at en
illoyal forfatters handling kan dække en fri presses udsyn, så der ikke kan blive
plads til et ord om foreningens øvrige virke. Og desværre er de berørte parter
ikke lige de, der medvirker til det, de modvirker med deres handlinger arbejdet
i Pen. At medieverdenen er af lave viser Publicistklubbens pris til Flemming
Rose, der fik dens - skal vi kalde det - ”Hadepris” i år.
Måske er 20 sider om Dansk Pens virke for meget forlangt af
en travl presse at sætte sig ind i. Det er lettere med lidt uro i de bageste
rækker. Sådan lidt BT og Ekstra Blads journalistik. Mads Brøgger, Øvig Knudsen
og Birgithe Kosovic kom i avisen. Man må melde sig ind i foreningen og deltage
i dens arbejde, hvis man vil have noget at vide om Dansk PEN.
Birgithe Kosovics forsvarstale, Klaus Rothstein lænet op ad døren
lytter, mens Mille, Pens sekretær ser tænksomt til, og den afgående præsident i
hvid skjorte ville sikkert gerne have været fri for sagen, men måtte træffe sin
nødvendige beslutning, der blev bakket op af et stort flertal i bestyrelsen.
Igen forstyrrede personfnidder generalforsamlingen og fokus forsvandt. Men det
kommer igen. For Pen er nødvendig.
