mandag den 8. februar 2016

NOGET OM BESÆTTELSE

NOGET OM BESÆTTELSE

Oprettet: 07.02.2016 - 10:15
Lyset
NOGET OM BESÆTTELSE
af Tommy Flugt
Der er nogle der har spurgt mig, hvad jeg mener med besættelse. Om ikke jeg kunne forklare mig lidt nærmere. Hvad mener du egentlig med dine ord i digtene. Det var lidt for kryptisk for dem. Vi er jo ikke besatte, forklarede de mig. Lige netop den sætning gjorde, at jeg fandt det nødvendigt at svare. Ikke i digt, men i prosa. Det er nødvendigt at vi anstrenger os for at kommunikere med hinanden, og hvis mine ord står i digte og ikke kan forstås af nogle, må man sno sig og ty til prosa og en længere redegørelse for at kunne give en nogenlunde rimelig forklaring på, hvorfor jeg bruger ordet besættelse. Et ord hvis indhold jeg frygter. Derfor er det magtpåliggende for mig at forklare min brug af ordet. For det er jo ikke et tilfældigt ord.

Ordet besættelse siger Den danske ordbog DDO følgende om: det, at et land, et landområde el.lign. besættes eller holdes besat, synonym med okkupation/ ulovlig indtagelse af et ubeboet lokale eller hus i protest mod en uønsket situation, beslutning el.lign./ det at en ond ånd, en dæmon el.lign. tager eller har taget bolig i et menneske og dermed kan kontrollere eller påvirke vedkommende, eksorcisme/ i overført forstand: det at være fyldt eller optaget af noget i en sådan grad at man næsten ikke kan løsrive sig eller tænke på andet/ det at lade nogen få en stilling, post el.lign.

Derudover råder sproget over følgende grupperinger: besættelseshær, besættelsespolitik, besættelsesstyrke besættelsestid, besættelsestropper, besættelseszone, besættelsesår, husbesættelse, stillingsbesættelse

Læg mærke til hvor sproget er beredt. Det har et navn for det hele. Det ved alt om hvad der roder rundt i menneskets tanker. Vi kan sætte ord på det. Og det er det vi er nødt til at gøre. Hvis vi vil forstå hvad der er ved at ske lige netop nu og i denne tid. Kik på ordene engang til og tag dem i munden. Smag lidt på dem og sig mig så, hvordan smagen føles. Kan du mærke hvor vi er på vej hen? Ord har en historie og når vi bruger dem, dukker fortællinger bag dem op.

Jeg der er født på Strynø i Det sydfynske øhav i 1941 er født på en ø og i et land der var besat den gang. Jeg har erindringer fra den tid. Som jeg har erindringer fra koreakrigen, Ungarn og flygtningestrømmen, i tresserne Vietnamkrigen og modstanden, der førte til sejr, de evindelige politiske slagsmål igennem tiderne der førte frem til en form for velfærdssamfund som var til at leve med og i, vor modstand i en periode mod patriarkatet som gav kvinderne de muligheder, som mandschauvinismen i årevis havde forhindret. Kvindernes frigørelse fra besættelsen, den mandsdominerede besættelse, er den største forandring jeg har oplevet i min tid. Den kolde krigs og murens fald var også af betydning, men mindre, fordi den jo ikke gav den forbrødring og udvikling der var håb om. Kommunismens fald ændrede jo ikke vesten. Snarere over hals og hoved er vi blevet krigeriske og våbenføre som aldrig før. Vi går i krig for et godt ord uden omtanke og analyse og efterlader det ene besatte og bekæmpede område efter det andet i vildrede og fodrer ustabiliteten.  De der har brug for hjælp, fjerner vi hjælpen fra. De der flygter hertil pga vor krigeriske handlinger og politiske laissez faire bliver plyndret og mistænkeliggjorte. Og imens besætter de særeste tanker den danske befolkning og politikerne og ord og handlinger fra trediverne i nye gevandter finder indpas i sproget. Politikere som vi ville have forsvoret kunne gøre sig gældende i vort Folketing færdes ikke alene der, men fylder aviser og tv programmer i et omfang som er overvældende og angstfremkaldende. For det ligner en åndelig besættelse, som har sneget sig ind og nu har sat sig så vældigt i vort demokrati, at modstanden er helt hørt op. Og i stedet har man accepteret at den fremmeste plads i dette lille land, er besat med en så sort farve, at man må undre sig at det kunne ske for øjnene af os. Og hvordan går det til at vor lille statsminister med de mange sager, nu skal sende sine folk ud for at forklare, hvad det er for en politik de fører, mens verden undrende ser til og tænker i historiske baner, der går tilbage til Tyskland og trediverne.

Om vi er besatte? Ja, et eller andet har besat os. Og spørgsmålet er hvad vi gør ved det. Er der noget der er ved at besætte vore demokratiske værdier, så må vi jo finde et modsvar. Vi kan jo ikke lade besættelsen forsætte. For hvis vi tier, så er der frit slag.

Hvis den onde ånd og besættelse har gjort sit indtog i os, er vi muligvis for sent ude. Men der er vel ikke andet at gøre end sige til hinanden, at den udvikling som er i gang i øjeblikket, den siger vi fra overfor. For den som kæmper imod besættelsen, taber aldrig helt.

Som filologen Victor Klemperer skrev i sin notesbog i trediverne, da han iagttog udviklingen i sproget i Tyskland, da fascismen og nazismen huserede: ”Ord kan virke, som bitte små doser arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel. ”

Er den politiske debat ved at forgive os i øjeblikket?


Hver dag sin besættelse
at forholde sig til
så mange tegn i tiden
mindelser om fortids fejl
Det siges at historien
ikke gentager sig
og at vi ikke kan lære
af fortidens fejl
Hvem tror på det
og er min uro
og fornemmelser
helt ubegrundede
Lytter man til sproget
og brugen af det
er det ikke svært at se
tiden er i vanskeligheder
Vi må tage os af alle
slags besættelser
som vi udsættes for
ellers gentager historien sig

© Tommy Flugt
6.02.2016

Ingen kommentarer: